---
title: "Modtagelse på Assens Rådhus"
date: "2024-08-21"
created: "2024-06-26"
---

[Hjem](https://sommertogt.assens.dk/)

                    [Kongeparrets besøg](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg)

                [Modtagelse på Assens Rådhus](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg/modtagelse-paa-assens-raadhus)

# Modtagelse på Assens Rådhus

![](https://sommertogt.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/2297f781-c0ff-4397-ba0c-08dcb1f3aba3?width=800)

Officiel modtagelse på Assens Rådhus med tilstedeværelse af
Assens Kommunes Byråd samt Direktionen. Her vil borgmester Søren Steen Andersen
byde D.M. Kongen og Dronningen velkommen til Assens by samt overrække
Kongeparret Kommunens og erhvervslivets
gave.

## Publikum

Der vil være begrænset mulighed for at tage opstilling i Rådhusgården. **​**

**OBS: Adgang til Rådhusgården er igennem Borgerservice.**

## Billeder

[Se billeder umiddelbart efter besøget](https://public.skyfish.com/p/assenskommune/2422972 "Se billeder umiddelbart efter besøget")

## Baggrund

I 2011 blev Assens nye Rådhus indviet, og alle kommunens
ansatte flyttede ind i de nye kontorbygninger i den tidligere Sukkerfabrik.
Stemningen i hele bygningen er lys og venlig; lidt som en kunstners atelier. De
flotte tidligere industribygninger er blevet omformet til moderne
administrationsfaciliteter, men uden at de historiske spor er blevet udvisket.
Alle indvendige installationer er synlige, og væggenes rå look er bevaret, så
det kan ses, at bygningen er en tidligere fabrik.

Assens Sukkerfabrik og dens fire saftstationer er opført i
1883-1884. Fabrikken fremstillede oprindelig rå- og puddersukker, men blev i
1963 ombygget til melisproduktion. Siden 1884 er der produceret sukker, også
kaldet ”det hvide guld” i Assens. Da Danisco i 2006 ville lukke produktionen,
mistede det enorme industrianlæg med ét sin berettigelse, og et stort bynært
område ville stå øde hen. Det blev starten på tankerne om at transformere
fabriksbygningen til rådhus og derved samle kommunens administration ét sted.

Sukkerfabrikkens ældste bygninger er tegnet af arkitekt Ove
Petersen. En kolossal skorsten på 60 meters højde er omdrejningspunkt og
vartegn for bygningen og for byen - og kan ses på lang afstand.
