---
title: "Købstadsvandring i Assens By"
date: "2024-08-22"
created: "2024-06-26"
---

[Hjem](https://sommertogt.assens.dk/)

                    [Kongeparrets besøg](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg)

                [Købstadsvandring i Assens By](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg/koebstadsvandring-i-assens-by)

# Købstadsvandring i Assens By

![](https://sommertogt.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/4b30da08-48b4-4aa9-ba74-08dcb1f3aba3?width=800)

Frederik 1. bekræftede byens købstadsprivilegier i 1524. Dét
er baggrunden for, at byen i 2024 fejrer købstadens 500-års jubilæum. Byens
historie danner rammen om første del af besøget.

Andel del af byvandringen foregår omkring havneområdet, der aktuelt er
under transformation. Området skal omdannes til et aktivt og levende bykvarter
med et alsidigt boligtilbud, spændende byrum og en attraktiv havnefront, der
trækker vandet tæt ind mod byen.

## Publikum

Der vil være mulighed for at tage opstilling langs Østergade og på Willemoes Plads.

## Billeder

[Se billeder umiddelbart efter besøget](https://public.skyfish.com/p/assenskommune/2422978 "Se billeder umiddelbart efter besøget")

## Baggrund

### Den historiske fortælling:

På turens første del præsenteres Kongeparret for særlige
nedslagspunkter i Assens historie. Fortællingerne sker dels i Plums gård, dels
foran Museum Willemoesgaarden.

Plums Gård er en af byens mest velbevarede købmandsgårde i
Assens By. Købmandsgårdene havde stor betydning for byens økonomi, og Plums
Gård er et eksempel på en hel lille verden med dens mange funktioner. Familien
Plum havde en vidtforgrenet virksomhed og var gennem generationer en af
Danmarks største købmandsforretninger inden for tømmer, jern og håndcremer.

Willemoesgaarden er opført i 1600-tallet. Bygningen har ad
flere omgange fungeret som købmandsgård og magasin. Bygningen har derudover
fungeret som amtstue, hvor bønder og borgere betalte deres skat og
amtsforvalterne boede med sin familie. Bygningen har sit navn efter den lokale
søhelt Peter Willemoes’ (1783-1808), som blev født i bygningen.

### Igangværende og fremtidig transformation af havneområdet:

På stoppet ved på Kulturkajen vil følgende fortællinger være
i fokus:

- Kulturkajen, Assens tidligere Rådhus, huser i
dag flere forskellige funktioner bl.a.: Assens Bibliotek, Udvikling Assens,
VisitAssens, Kompas’et, kommunens kompetence- og mødecenter, der er en social
virksomhed. Biblioteket er en af kommunens største kulturinstitutioner med
omkring 70.000 besøg årligt. Bygningsdele fra det tidligere Rådhus samt
bygningsdele fra andre projekter er genanvendt i renoveringen af Kulturkajen.
Projektet er gennemført med støtte fra den filantropiske forening Realdania.
- Ny gadekaj med fokus på kultur, aktiviteter,
oplevelser og formidling.
- By/havnetransformation, herunder de aktuelle
planer om bebyggelse på havnen. Fremtidsbilledet er, at byen vendes mod vandet,
og det bynære havneområde udvikles til et attraktivt knudepunkt, der binder
byens unikke områder sammen.
