---
title: "Besøg hos WaterCare"
date: "2024-08-22"
created: "2024-06-26"
---

[Hjem](https://sommertogt.assens.dk/)

                    [Kongeparrets besøg](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg)

                [Besøg hos WaterCare](https://sommertogt.assens.dk/kongeparrets-besoeg/besoeg-hos-watercare)

# Besøg hos WaterCare

![](https://sommertogt.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/f0de5df1-2aa6-43c4-ba71-08dcb1f3aba3?width=800)

Formålet med besøget er at præsentere, hvad produkterne fra WaterCare betyder for
vandmiljøet samt fortællingen om virksomhedens fokus på rensning af vand, som
udløber i søer og vandløb; herunder især betydningen af oprensning af fosfor,
som forårsager alger og fiskedød. Kongeparret vil desuden møde medarbejdere,
som tidligere har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men i
dag er fuldt integreret på arbejdspladsen.

## Publikum

Det vil ikke være muligt for publikum udefra at få adgang.

## Billeder

[Se billeder umiddelbart efter besøget](https://public.skyfish.com/p/assenskommune/2422977 "Se billeder umiddelbart efter besøget")

## Baggrund

WaterCare er Danmarks førende
virksomhed inden for produkter, der håndterer spildevand og regnvand.
Virksomheden har gennem 20 år specialiseret sig i innovative og
kvalitetsbevidste løsninger og produkter mhb. på at forbedre miljøet i de
danske fjorde, vandløb og andre recipienter. Alle produkter udvikles og
produceres på fabrikken i Assens og har gennem årene leveret mere end 500.000
løsninger til rensning af spildevand.

Watercare spiller
en aktiv rolle i den grønne omstilling ved at bidrage til løsningen af
klimakrisen gennem håndtering af regnvand og udvikling af produkter, der
tilgodeser vandmiljøet og afhjælper klimaskabte udfordringer. WaterCare har
desuden et særligt fokus på social ansvarlighed. Virksomheden udmærker sig ved
bl.a. at ansætte medarbejdere med særlige behov eller udfordringer, hvilket
understøtter FN’s verdensmål nr. 8. Virksomheden er medejet af Den Sociale
Kapitalfond Invest.
